Vision for BIRCA

 

 

BIRCA er placeret på Bækkelund, der ligger på Nordbornholm lige uden for Klemensker. De sidste 10 år har Anita Saij udbygget og moderniseret ejendommen, så den er optimal til brug for internationale recidencies. Der er to store prøvesale på hhv 160 og 130 m2, et stuehus på 200 m2 og en atelierlejlighed på 130 m2 – optimalt for at to scenekunstgrupper kan arbejde parallelt på stedet. Til ejendommen hører 6 tønder land, herunder en større fredskov – der er højt til loftet og masser af plads til at udfolde alle slags kunstneriske ideer.

 

Stedet er et hjem, et refugie for kunstnerne. Et sted man kan arbejde i fred og ro, ideelt til at skabe nye ideer for kunsten i samklang med den smukke natur. Der kan laves workshops, prøveforløb – eller man kan få et sted til at researche i fred og ro.

 

Gem