Bestyrelsen for Forening BIRCA Residency har netop holdt generalforsamling, hvor BIRCAs årsrapport blev godkendt samtidig med at bestyrelsen alle valgte at fortsætte.
Jeg er super stolt over den udvikling BIRCA har været igennem, og hvordan vi i år har formået at formalisere det hele gennem den nye forening og bestyrelsens gode arbejde – det er så dejligt at føle en reel support og et fællesskab om den vision, der er for BIRCA.
BIRCA løftede sig i 2019 til et helt nyt niveau med flere besøgende, så visionen om at hjælpe scenekunstnere med at udfolde deres potentiale for alvor lykkedes. Vi fandt en form med fuldt fokus på researchbaserede residencies, hvor kunstnerne oplevede at de understøttet af de fredlige omgivelser kunne koncentrere sig og gå dybt ind i de kunstneriske processer for at finde en ny kreativ kraft. Vi fandt ind til feedbackprocesser der gav mening for kunstnernes udvikling af deres stof. Samtidig løftede vi en anden ambition om at skabe mere lokal forankring dels i samarbejdet med lokale scenekunstnere, dels gennem visning af procesforløb og forestillinger for de lokale bornholmere.
Aktiviteter i 2019 har bestået af: residencies, både selvorganiserede, i regi af Island Connect og i regi af Contact Zones projektet – de fleste afsluttede med åbne work-in-progress visninger – TOCIF festivalen, Contact Zones festivalen med udstillingen 100% Fremmed?, præsentation af forestillinger under Bornholms Kulturuge, workshops i Artistic Entrepreneurship og Continium retreat, samt selvfølgelig folkemøde deltagelse.
I alt 79 scenekunstnere (heraf 46 kvinder) fra 20 lande har gæstet BIRCA i år – hertil kommer 40 deltagere fra 17 lande på TOCIF. Vi har holdt i alt 10 offentlige arrangementer for ca. 150 lokale og turister samt Contact Zones Festivalen, hvor mellem 3-400 deltog.
Vil du læse det hele og se hvad vi faktisk har lavet – samt se skønne fotos and læse citater fra de gæstende – så ligger hele rapporten her