Månedsarkiv: januar 2021

Residency calls – deadline 11/1 – 2 stk

Island Connect mulighed for en dansk gruppe, der udforsker aerial dans

Island Connect er et fælles projekt mellem 5 europæiske residency-centre for scenekunst beliggende på øer – Bornholm/Danmark, Mallorca/Spanien, Cres/Kroatien, Naxos/Grækenland og Limerick/Irland. Formålet med Island Connect er at give arbejdsbetingelser for scenekunstnere til at udforske nye projekter og ideer, samtidig med at de sættes ind i en international sammenhæng og udveksler ideer og erfaring med andre miljøer. Projektet har løbet nogle år og har for 2021-22 fået støtte fra Creative Europe desuden er der støtte fra Statens Kunstfond og Bornholms Regionskommune. Til næste år er der givet et værk i kommission til 2 bornholmske scenekunstnere, der skal arbejde med Ø identitet, derfor er der kun et residency i udbud til en dansk baseret gruppe på 3 personer, og vi leder efter en grupper der arbejder med Aerial Dans som har lyst til at udvikle den genre på et ophold på Irish Aerial Creation Center i Limerick/Irland – datoer er:

23-27/3         Springlab med deltagelse af kunstnerisk leder i Limerick
3-16/5           Residency på BIRCA/Bornholm – der er ikke rig til aerial
9-21/8           Residency på IACC/Limerick, Irland – med fuld teknisk rigsystem til aerial

Alle rejse- og opholdsudgifter vil blive dækket, alle vil få en diæt på 25€ per dag, og der vil være et samlet honorar per gruppe på 2600€.

Læs mere og lav din ansøgning online her.

For spørgsmål skriv til info@birca.org

The Climate Crucible residency mulighed for 2 dansk-baserede kvinder 6-21/6-21

THE CLIMATE CRUCIBLE  handler om kunst, kvinder og klima strategier og bringer 8 internationale kvinder sammen i perioden 6-21/6 for at skabe, dele og provokere temaer for overlevelse gennem udveksling og udforskning af kunstneriske værktøjer og metoder. THE CLIMATE CRUCIBLE koordineres med den internationale kunstner, miljøforsker, kulturaktivist Moira Finucane/Finucane & Smith fra Melbourne/Australien og kurator og kunstner Elizabeth Doud fra Ringling Museum of Art of Sarasota, Florida/USA.

Projektet er støttet af Statens Kunstfond og vi dækker rejser, ophold og mad for alle deltagere.

Ansøgning på en side, der begrunder hvorfor man gerne vil deltage og hvilke relevante erfaringer man kan bringe ind i projektet samt en sides CV, skal forfattes på engelsk og vil blive vurderet af Susanne Danig sammen med Moira Finucane og Elizabeth Doud. Sendes til info@birca.org inden 11/1 – her kan man også rette henvendelse for spørgsmål.

Læs mere om projektet her