Aktiviteter 2017

Her er arkivet for 2017

 

17. juli kl. 19-21:

Fortællinger fra hjertet med Marianne Christensen

 

Hvad hjertet er fyldt af, løber munden over med. Marianne Christensen øser af sine aktuelle fortællinger om livet på godt og ondt, om kærlighed og andre store følelser. Mariannes fortællinger stammer mest fra eventyrenes og myternes verden, men også fra hendes eget liv på Lolland og Sydsjælland med enkelte afstikkere ud i den store verden. Det er fortællinger i øjenhøjde – uden dikkedarer.”

 

 

19. – 20. september – begge dage fra kl. 16-23   (Bornholms Kulturuge)

Transformation Dage – et samarbejde med den internationale Transformation Festival 2017

 

Birca har i samarbejde med den internationale Transformation Festival hentet 4 forestillinger til øen, som alle tager udgangspunkt i dagsaktuelle temaer og tabubelagte emner. Festivalens tematiske omdrejningspunkt er, hvordan vi bevæger os fra en offeridentitet til at forbinde os med vores autentiske selv og tage ansvaret for vores eksistens på os. De 4 forestillinger belyser på hver deres måde, hvorledes både globale og individuelle skæbneslag også kan være kilde til udvikling, vækst og transformation – personligt og kollektivt.

 

De fire forestillinger er: “Splastic” af Daily Fiction, “Catharses” af ilDance (SE), “Wisdom of Birds” af Vokalensemblet GLAS og “Girl of Diamond Mountain” af Trueformance /  ved Lotte Arnsbjerg m.fl.