BIRCAS årsrapport 21

2021 har været et super travlt år for BIRCA. Stedet har foldet sig ud på mange måder med mange spændende projekter, rekordmange residenser, og kunstnere der har brugt stedet 102 plus 8 børn fra Danmark og 20 andre lande. Vi har fået støtte fra Statens Kunstfond til 4 projekter på i alt 300.000: Island Connect, BIRCA Women, BIRCA Kids og The Climate Crucible plus den indirekte støtte gennem Metropolis projektet Walking Landscapes. Island Connect har løftet sig gennem støtte fra Creative Europe, og partnerskabet er blevet stærkere, mens især de udenlandske kunstnere er blevet støttet mere konsekvent. Der har været stærke egenorganiserede residenser med Acting for Climate, LocationX og AniMaNi samt flere andre individuelle besøg.

Vi har uddybet og styrket de 3 spor, som vi arbejder med: Det lokale/ø-identitet, naturforbindelser/-klimaovervejelser, kønsidentitet og lært en masse nyt. BIRCA har summet af kunst, kreativitet, naturnydelse, kærlighed og børn.

Hermed kan du læse og ikke mindst se alle de skønne fotos fra årets aktiviteter – link til fuld rapport