Kategoriarkiv: Uncategorized

klippekroppe under den Bornholmske kulturugen

KLIPPEKROPPE

PERFORMING LANDSCAPES BORNHOLM

En fejring af jævndøgn med otte iscenesættelser i otte bornholmske landskaber

23. & 24. SEPTEMBER kl. 8.30-19.30

Skal du med ud så læs om praktiske detaljer her.

For non-danish speakers – there will be some text in Danish but we welcome you and will support you on the journey – you can read about the project in English here

Jævndøgn er balance. Mellem lys og mørke. Mellem sommer og vinter. Mellem liv, død og genopstandelse.

Ved jævndøgn rykker otte kunstnere ud i Bornholms landskaber for at genskabe balance og forbindelse mellem menneskekroppe og naturens klippekroppe. Kan jævndøgnet som en magisk portal hente energier, fortællinger og følelser frem, der retter op på årtusinders ubalance og bringer os nærmere hinanden? Menneskene og klipperne.

Fra Madsebakke i nord til Dueodde i syd. Fra Frennemark i øst til Rønne Havn i vest. Kunstnerne fører os øen rundt. Fra Helligdomsklippernes spektakulære klippefremspring over de mytiske bautasten og vandreblokke til klitterne med verdens måske fineste sand.

Kunstnerne skaber ritualer gennem performance, dans og billedkunst ved at grave ned i Bornholms undergrund – dette uudtømmelige, gådefulde skatkammer af sagn, formationer og fortællinger. Vi skal mærke klipper, bære sten, forme sand, fornemme fortiden og skræve over milliarder af år for igen at komme i kontakt med alt det, vores verden er bygget af.

Scenerne varer ca. 45 min. hver og udspiller sig her:

Kl. 8.30:    Madsebakke
Kl. 10.00: Helligdomsklipperne

Kl. 11.30: Frennemark Bautastene

Kl. 13.00: Frederiksstenbrudsøen ved Halleklippene

Kl. 14.30: Dueodde

Kl. 16.00: Kyllingehønen & Hanen ved Klintebakken, Aakirkeby

Kl. 17.30: Rønne Vesthavn Fyldeområdet

Kl. 19.00: Ringebakkebruddene

Du kan møde op enkelte steder, eller du kan følge med øen rundt i alle 11 timer fra lys til mørke. Vi servere lidt at drikke og spise ved Halleklippen samt ved afslutningen i Ringebakkerne.

Kunstnerne er billedkunstner Ben Woodhams, koreograf Dorte Bjerre Jensen, iscenesætter Ilon Lodewijks, performer Katinka Wissing, billedkunstner Lene Degett, koreograf Manon Duquesnay og koreograf Peter Vadim.

Kl. 8.30 – Helleristninger ved Madsebakke – Ilon Lodewijks

Mødested: Madsebakke P-pladsen

Vi er ved klippen, her og nu og langt tilbage. Vi er i forskellige tider, på sammen øjeblik.

Mellem hverdags rutiner og rituel.  Hvor langt og stor er den historie som kan opleves her?

Med hjælp af lokale stemmer vi en nutidig kultrituel hvor i kroppe mødes. Her og nu og langt tilbage.

10.00 – Helligdomsklipperne – Dorte Bjerre Jensen

Mødested: ”Værkstedet” lige overfor Bornholms Kunstmuseum

En sanselig genopdagelse af det kendte sted Helligdomsklipperne og den helbredende kilde.

Ved en let guidet tour ned til Helligdomsklipperne får publikum en mulighed for at træde ind i et magisk sted, hvor den helbredende kilde er vækket til live, og hvor kroppe gror og vrider sig ud af klipperne som klippekroppe fra fortiden, nutiden og fremtiden.

11.30 – Frennemark Bautastene – Lene Degett

Mødested: Parkering Nordre Grisbyvej

Frennemark Bautasten er et magisk sted, hvor fund og sagn fortæller fortidens historie. 

På nænsom vis indtages stedet af en gruppe samtidige kunsthåndværkere til markering af fremtidens historie.

13.00 – Frederiksstenbrudsøen ved Halleklippen – Ben Woodhams
Parkering på Stenbrudsvej (Designskole, Konservefabrikken eller andet) og gå så en 10 minutters tur forbi stenbrudssøen ned til den norlige del af stranden

Her kan man se Svanekegranit til venstre, og Nexøsandsten på højre – et skræv over 1,2 milliarder år. På dette punkt vil Ben Woodhams, med hjælp af elever fra Bornholms Billedskole, lave to kvadratisk anamorfiske firkanter, ved at flytte sten rundt, og male på dem med jernoxid hentede fra Risebækken. Set fra punktet, vil disse firkanter svæve i luften, som tidsportal mellem de to geologiske verdener.

14.30 – Dueodde – Peter Vadim

Mødested: Parkering ved fyrtårnet

En queer vandring mellem dagdrømme og klitter. I sanselig interaktion med klitternes dyre- og planteliv udforskes relationen mellem stedet og os mennesker. Hvilke fælles fortællinger har vi? Oplev et poetisk dansetableau der inddrager landskab og kroppe.

16.00 – Kyllingehønen & Hanen ved Klintebakken – Katinka Wissing

Mødested: Parkeringspladsen ved NaturBornholm: Grønningen 30, 3720 Aakirkeby

Performance på Klintebakken syd for Aarkirkeby, hvor to store vandreblokke slog sig ned ved udgangen af seneste istid. Forestillingen undersøger stedet gennem fælles kropslige praksisser omkring langsomhed og hvile samt anstrengelse og tungt arbejde. At flytte sten. At hvile på sten. At skabe alliancer med sten. At binde sten til sin krop og bære dem gennem landskabet. At lade stenkrop møde stenkrop møde menneskekrop møde menneskekrop, i en undersøgelse af tyngde, kropslighed og forbindelser på tværs af tid og sted. 

17.30 – Rønne Vesthavn Fyldeområde – Manon Duquesnay

Mødested: For enden af Remisevej, parkering på Remisevej.

Hvordan kan vores kroppe bedst møde klipper? Ved selv at være hårde som sten, eller ved at slaske sig omkring dem som havet? 10 kroppe undersøger disse spørgsmål og inviterer publikum til selv at være med. Hvordan mærker klipperne os, og hvordan mærker vi klipperne? Hvor mange kroppe skal der til for at flytte en klippe? Tro flytter bjerge, flytter tro også klipper? Vores kroppe er 60% vand. Østersøen er vand med 8/1000 dele salt. Granit er sammensat af en blanding af mineraler af kvarts, feltspat og glimmer.

19.00 Ringebakkebruddene – alle kunstnere

Mødested: Parkering ovenfor Nevada/Himmalaja

Afslutning på Klippekroppe og fejring af Efterårsjævndøgn. Den antropocæne tidsalder må slutte nu. Den økocentriske tid må understøttes. Naturen må heles, vi må  forbinde os med grundfjeldet – heale naturen. 7 kunstnere indtager bunkerne og planter et flag.

OM KUNSTNERNE

Ben Woodhams er en britisk billedkunstner, som primært arbejder i vandfarver. Han henter meget af sin inspiration i den bornholmske natur og er særligt fascineret af ændringer gennem tid og rum i dette landskab. Fugle har ofte været hans indgang til at opleve og gengive landskabet og naturen.

Dorte Bjerre Jensen er danser, koreograf, performancekunstner, forfatter og researcher. Dorte har tidligere undersøgt, hvad det vil sige at møde og dele sit perspektiv på verden med et andet sansende menneske og det mere-end-menneskelige. Herunder har Dorthe set nærmere på, hvordan vi nærmer os hinanden, og om det overhovedet er muligt at se verden fra den andens perspektiv?

Ilon Lodewijks er en hollandsk iscenesætter og kulturel iværksætter med base i Danmark. Fundamentet for hendes kunstneriske praksis er møder mellem mennesker, og hendes værker adresserer sociale temaer og inviterer folk til at engagere sig og reflektere.

Katinka Wissing er danser, koreograf og underviser. Katinka arbejder med queer feministiske perspektiver på forholdet mellem krop og natur gennem en performativ og eksperimenterende praksis, der består af observation, fotografering, berøring og bevægelse, som oversætter forholdet mellem krop og natur til materialer, objekter, koreografi og tekst.

Lene Degett er billedkunstner og kunstlærer på Bornholm. Hun arbejder med forskellige materialer og kunstformer. Fælles for Lenes værker er, at deres abstrakte udtryk henter inspiration i naturen og kulturen omkring hende og fra hendes mange samarbejder med andre kunstnere og rejser.

Manon Duquesnay er danser, koreograf, underviser og kunstner-kurator. Hun driver sin kunst med en vital nysgerrighed for forholdet mellem det indre og ydre, kroppens uendelighed, bevidsthed, energi og rum. Hun deler sin research – et møde mellem samtidsdans, improvisation, kontakt, stemme, kampsport og bevidst selvforsvar – via workshops og intensiver ved siden af sit koreografiske arbejde.

Peter Vadim er danser, koreograf og landskabsarkitekt specialiseret i forhold mellem bevægelse, rum og tid. Var i 00’erne aktiv i performancegruppen af den kønspolitiske forening dunst. Arbejder med en undersøgelse af abjektets æstetik og genfortæller små og store tragedier, der knytter sig til spændinger mellem mennesker, tid og steder. Peter formidler fortællingerne gennem koreografi, kortlægning, film, billeder og modelbygning i en kombination af koreografi og landskabsarkitektur.

_______________________________________________________________________________________

KlippeKroppe er en del af Bornholms Kulturuge og kræver kulturugearmbånd.

Derudover er deltagelse gratis.

KlippeKroppe præsenteres af Metropolis og Birca som en del af det treårige projekt Metropolis Landskab, der i 2021 præsenterede Walking Landscapes og i 2022 Talking Landscapes. Titlen for 2023 er Performing Landscapes med iscenesættelser i 10 kommuner over hele landet med støtte fra Nordea-fonden og Statens Kunstfond – se www.metropolis.dk. På Bornholm er KlippeKroppe også støttet af Bornholms Kulturuge og Bornholms Regionskommune.

BIRCA MODTAGER STORT BELØB FRA EUROPÆISK FOND

BIRCA residency center i Klemensker har netop sammen med 6 partner fra andre Europæiske øer modtaget 1 mill € fra Creative Europe til projektet Island Connect. Beløbet skal bruges til at gennemfører kulturprojekter i de næste 3 år med fokus på at undersøge ø-identitet. BIRCA modtager ca. 1 mill kr. i alt og disse skal suppleres op med yderligere ca. 430.000 kr. (lig med 30% egen finansiering) der forhåbentlig skal komme fra nationale og lokale fonde.

De 6 andre partnere er scenekunst organisationer på øer i Europa: CINE på Mallorca, IACC i Irland, Domino på Vis/Kroatien, LAV/Tenerife, Sagdenia Teatro/Sardinien og Theatre Alibi/Korsika.

Målet med Island Connect-projektet er at mobilisere det store potentiale i det europæiske ø-landskab. Øerne skal fungere og blive synlige som en ramme for kunstnerisk udvikling og innovation. Håbet er at projektet giver fordele både for de involverede kunstnere, de europæiske ø-samfund og Europa som en helhed gennem en bedre forståelse af vores øers rolle i den Europæiske fortælling.

BIRCA vil stå for at sende danske – og gerne bornholmske – scenekunstnere ud til de andre ø- destinationer, og vil samtidig modtage en række europæiske scenekunstnere. Alle skal lave kunstnerisk research omkring hvad øer er for noget, og hvordan øernes sociale og naturlige omgivelser ser ud i dag – og hvordan de relatere til den store indflydelse fra turismen mange af dem oplever. Undervejs vil der blive forsket i nye metoder for udvikling af scenekunst bla. gennem øget samskabelse mellem kunstnerne og inddragelse af lokale borgere. Desuden vil det være muligt for andre øer at deltage i projektet gennem midlertidige residency ordninger – det kunne fx være Grønland, Færøerne, Gotland eller Rügen.

BIRCAs leder Susanne Danig udtaler: Bornholm kommer i selskab med en række fine øer, og det er vores store håb, at vi med det her projekt kan sætte Bornholm ind i en større Europæisk kontekst, og at vi kan udveksle erfaringer med kunsten som virkemiddel omkring det at være en ø-kultur.

De forskellige residency projekter skal gerne udmøntes i færdige forestillinger, som Bornholm også får glæde af. Flere af disse skal efter planen vises under den Bornholmske kulturuge i de næste 3 år.

Her er link til projektets fælles website.

Vores økologiske manifest er ude

BIRCA har i løbet af det sidste halve år været medinitiativtager til en række samtaler om scenekunsten rolle i forhold til klima- og biodiversitets krise. Og vi er super stolte over nu at kunne lancere dette fælles skriv.

Teksten er forfattet efter en række debatter i løbet af efterår & vinter 2022/23 i det vi kalder RØSK – Reflektionsrum for den Økologiske SceneKunst. RØSK har samlet kunstnere, arrangører og forskere til en række samtaler. Teksten her er vores reflekterede respons med udgangspunkt i scenekunstens muligheder for at være visions- og erfaringsskabende.

Vi, der står bag denne tekst, arbejder indenfor og kigger selvkritisk på det felt af kunstnerisk praksis, der kaldes “scenekunsten.” Vi kræver en radikal ny scenekunst – for det fælles bedste. Det er slut med overlevelsesstrategier og slut med at finde måder at planlægge sig ud af problemer, skabt af det, der grundlæggende er en voldelig verdensorden, som er systemisk fastlåst. Derfor må vi kigge på det system, som scenekunsten består af og de systemer den indgår i, og gøre op med det, der ikke fungerer.

Vi aktører og kunstnere indenfor scenekunsten vil arbejde for at skabe og understøtte en scenekunst baseret på økologiske dynamikker. Med økologiske dynamikker mener vi viden om, respekt for, og frugtbar sameksistens i relationerne mellem levende organismer – fra de mindste
mikrober over dyr og mennesker til havene og vejrsystemer. En økologisk scenekunst er bevidst om og i samklang med den levende verdens økologi (naturen), menneskesindets økologi (mental sundhed) og social økologi (menneskenes relationer).

Vi vil arbejde for en scenekunst, der skabes med regenerativ indflydelse på klodens tilstand og i respekt for de fælles levevilkår, som alle arter og livsformer er fælles om.

Du kan læse hele vores notat med en masse mere om hvem vi er, hvad vi rent faktisk har tænkt os at gøre fremover og hvilken retning vi tager ansvar for at arbejde i her

Hvis nogle er interesseret i noget af den litteratur vi har læst, så er der en dropbox med en litteraturliste og diverse artikler – der arbejdes stadig med at supplere resurser. I kan finde den her.

PS: foto er fra det sted på Bornholm, hvor Europas to kontinal plader mødes og er frosset i en forstenet havbund ved NaturBornholm

Call for Island Connect

This version of Island Connect is a collaboration between BIRCA/Bækkelund International Residency Center for Artists placed on the island of Bornholm in Denmark and Sardegna Teatro – together with the local partner FuoriMargine –  placed on Sardinia in Italy. We are looking for a Danish and an Italian group to participate jointly in the 2 residency periods on the 2 islands.

First period will take place at BIRCA on these dates: 14-27/8-23

Second period will take place on Sardinia in the fall – times and facilities will be decided together with the 2 selected groups.

We are looking for groups up to 3 persons, who has some experience and are ready to expand and take advantage of the international possibilities this residency offers. The residency seeks to expand your current artistic practice through helping you to create new performance works and/or practices with a focus on the health of the planet.

Check more details for how to apply here

BIRCA Women participants found

We received 99 applications for the BIRCA Women call. It was truly invigorating for us to witness the richness and depth which were so clearly featured in all the applications. The reviewing and selection process were both inspiring but also challenging. The review was done by Moira Finucane and Susanne Danig.

In the process we considered the individual application, the individual artist and the broader context of their practice, the relevance of the proposed idea to the specificities of BIRCA Women and the foreseen dynamic between the selected cohort. With all of that being considered we chose the following artists to participate in BIRCA Women 23 under the facilitation of Australian artist Moira Finucane:

Daniela Pascal Esparza – Finland/Equardor

Elise Mollie Williams – USA

Katherina Radeva – UK/Bulgaria

Katrine Duka – Latvia

Nana-Francisca Schottländer – Denmark

The five artists who were selected vary in their experiences and background, their artistic practices, their context for work and creation.

We look forward to this edition of the BIRCA Women residency and we will make sure that the process, the exchange that it will encompass and its outcome will be shared publicly in some way – so if you are interested, you will be able to follow it. Just make sure to follow BIRCA’s facebook or sign up for our newsletter to stay updated.

The vast interest in this residency and the large number of applicants encourage us to ensure that BIRCA Women will continue next year so stay tuned.

Thank you to the Danish Arts Foundation for supporting this.

BIRCA Queer participants found

We received 80 applications for the BIRCA Queer call. It was truly invigorating for us to witness the richness and depth which were so clearly featured in all the applications. The reviewing and selection process were both inspiring but also challenging. The process has raised many nuanced questions about queerness, artistic practice and curation. We feel truly honoured to have read all the stories and ideas of these queer artists.

In the process we considered the individual application, the individual artist and the broader context of their practice, the relevance of the proposed idea to the specificities of BIRCA Queer and the foreseen dynamic between the selected cohort. With all of that being considered, we are happy to announce the five artists selected:

Kat Staub – Germany/Denmark

Phillip Adams – Australia

Priiya Prethora – India

Tizo All – Germany/Brazil

Viljar Irtun Moe – Denmark/Norway

The five artists who were selected vary in their queer experiences, their artistic practices, their usual context for work and creation, as well as age and life experience. 

We look forward to this first edition of the BIRCA Queer residency taking place on Bornholm 19/6-2/7-23, and we will make sure that the process, the exchange that it will encompass and its outcome will be shared publicly in some way – so everyone interested will be able to follow it. Just make sure to follow BIRCA’s facebook or sign up for our newsletter to stay updated.

The vast interest in this residency and the large number of applicants encourage us to ensure that BIRCA Queer will happen again next year so stay tuned. This year it is supported by The Danish Arts Foundation.

Much appreciation

Israel Aloni and Susanne Danig, who made the selection this year

BIRCA Kids deltagere i 2023 fundet

Vi har nu fundet årets BIRCA Kids deltagere, som afholdes med støtte fra Statens Kunstfond.

I første uge 24-30/7, hvor man kunne søge med sin egen stor familie i et frit forløb er valget faldet på cirkusartisterne Signe Anderskov og Henriette Aarup, der deltager med Andreas og der deres samlede 3 børn på 8, 4 og 3 år. De to har arbejdet sammen med hver deres nycirkuskompagnier Cikaros & Teater Kimones tidligere. De arbejder på en forestilling om at falde,  hvor de udfolder fænomenet ’at falde’ fysisk og eksistentielt. ’Faldet’ er en performativ dekonstruktion af faldet, formidlet gennem cirkuskoreografi, tekster/speaks, videoprojektioner og elementer af performance kunst.

Den anden uge 31/7-6/8 som vil være mere faciliteret og konsulent My Grönholdt vil lave en fælles workshop sammen med sønnen Mio har vi udvalgt 2 familier:

  1. Anna Hubner med mor Gisela og søn Lian på 3 år
  2. Marie Holm Østerskov & Loulou Avon Bashida, der sammen har teatret Amfibiea, og deres børn Eli på 1 år og Leo på 2 år.

Anna, som er danser, digter og biolog, vil arbejde med at studere fuglelivet. Marie og Loulou skal arbejde med moderkroppen og healing af mor-såret.

BIRCA Kids er udviklet af Susanne Danig og My Grönholdt og har fokus på kunstnerfamilier og deres vilkår samt børns kreativitet. Det er vores håb i løbet af 2023 at få samlet op på resultaterne af dette særlige format i samarbejde med forskere indenfor børne- og familieområdet.

Åbne calls for residencies i 23

Nu er vi klar til at lancerer vores 3 calls for residencies i 23 – BIRCA Kids, BIRCA Women og den nye i familien BIRCA Queer. Alle har deadline for ansøgninger 31/1-23.

Læs mere om BIRCA Kids – kun for dansk baserede scenekunstfamilier

Læs mere om BIRCA Women – for danske og internationale scenekunstnere

Læs mere om BIRCA Queer – for danske og internationale scenekunstnere

Alle residencies er støttet af Statens Kunstfond Projektstøtteudvalg for Scenekunst.

Nogle vil måske savner Island Connect – den arbejder vi stadig på, da vi afventer endeligt svar fra EU om vores ansøgning. Der kommer noget ud forhåbentlig i løbet af januar, men et eller andet vil vi lave for vi elsker det netværk og har netop fået 3 nye spændende partnere på Sardinien, Korsika og Tenerife.

BIRCA årsrapport 2022

2022 har igen været et travlt år for BIRCA. Stedet har foldet sig ud på mange måder med spændende projekter og kunstnere, der har brugt stedet. Vi har fået støtte fra Statens Kunstfond til årets residencies under titlen Radical Women på i alt 200.000 til Island Connect, BIRCA Women og BIRCA Kids. Desuden har vi fået indirekte støtte gennem Metropolis til projektet Talking Landscapes, hvor vi også havde en udstilling på Bornholms Kunstmuseum om Walking Landscapes og udfoldende de første ideer til næste års Performing Landscapes projekt. Projekterne er også blevet støttet af Bornholms Regions Kommune, Fogs Fond og BUPLs fond. Island Connect er støttet af Creative Europe og i løbet af året har vi arbejdet på at styrke projektet fremover med en stor ny EU ansøgning, hvor 3 nye partnere fra Sardinien, Korsika og Tenerife er blevet tilføjet. Der har været fine selvorganiserede residenser med Queen of the Meadow-projektet fra Irland, Second Hand Women fra Tjekkiet, Golden Joint residency med Julie Rasmussen, Degenerate Art Ensemble fra USA, Delia Trice fra Italien/DK, og vi har budt to russiske scenekunstnere velkommen gennem organisationen Artists at Risk. I alt har 68 scenekunstnere med deres 16 børn gæstet os i 2022.Derudover har vi haft groove workshop og flere andre individuelle besøg.

Vi har uddybet og styrket de 3 spor, vi arbejder med: Det lokale/ø-identitet, naturforbindelser/-klimaovervejelser og kønsidentitet. Vi har skabt plads til en nuanceret forståelse af kønsbegrebet og til en omfavnelse af forældreskabet. Således har der været børn til stede på rigtig mange residencies. Vi arbejder målrettet på at skabe omgivelser, hvor børn er velkomne.

Læs hele rapporten med en masse skønne fotos her

Island connect 22 artikel

Sæsonen på BIRCA er ved at slutte og nu står den på regnskab og afrapportering – før vi begynder at planlægge den nye sæson.

Første skridt handler om Island Connect, fordi vi nu er ved afslutningen af den 2-årige støtte vi har fået fra Creative Europe og alle sløjfer skal bindes. Sammen med vores gode bogholder har jeg haft travlt med at få styr på den økonomiske side, og jeg sidder nu med rapporter, evalueringer og artikler. Ovenfor et foto fra den sidste omgang med kunstnere fra Danmark, Kroatien og Irland.

Så jeg har netop færdiggjort en artikel om dette års Island Connect projekter – den er på engelsk og du kan læse den her. I morgen tager jeg så til Kroatien, hvor vi på øen Vis skal holder vores sidste partnermøde.

Parrallelt hermed er vi endt i en virkelig nervepirrende situation med hensyn til at fortsætte. Vi har nemlig lavet en – synes jeg – fremragende ny ansøgning med 3 nye partnere og nye ideer til at udforske ø-identitet. Vi fik virkelig god feedback og en score på 86/100 fra Creative Europes evaluatorer – men det var sørme ikke nok til at komme ind i varmen og vi er nu på en bobler liste, hvis der skaffes flere penge eller andre falder fra. Så kryds fingre for at det skønne projekt kommer til at fortsætte!

Hilsner

Susanne