Deltag i online visning af The Climate Crucible – 3/9 kl. 14-16!
september 2, 2021
Vi har de sidste to uger haft gang i et meget spændende forskningsprojekt vi har kaldt The Climate Crucible – 6 kvinder har været i fysisk residency her på BIRCA, mens vi har 6 kvinder deltagende fra Australien, USA og Mexico. Sammen har vi undersøgt naturen på Bornholm – lige rundt om BIRCA, men også Hasle Strand, Svartingedalen, Almindingen og Hammerknuden har vi gæstet – og haft de virtuelle kunstnere med til.
Alle er kvinder, fordi vi ønskede at undersøge sammenhængen mellem kunst, kvinder og klimaaktivisme. Hvordan har vi kunnet lære af hinanden, metoder, tænkning, væren? Og undervejs skabe nye aktivistiske værker?
Nu vil vi gerne dele lidt af det med jer derude – og det sker i morgen fredag kl. 14-16 via dette zoomwebinar – bare klik på link og I kommer ind.
I vil få vist 12 små værker/reflektioner og til sidst vil jeg lave et ritual, hvor vi takker naturen omkring BIRCA. Vores hyldest til Kastajnetræet. Min partner på projektet er en meget spændende kunstner fra Australien Moira Finucane – vi mødtes i Melbourne i februar 20 hvor vi sammen fødte ideen til at samle kvinder for at dele processer. Moira vil introducere visningen i morgen med vores erfaringer fra disse spændende uger.
De deltagende kunstnere er:
På BIRCA: Linh Le/DK, Madeleine Kate McGowan/DK, Tanya Rydell Montan/SE, Ana Bauman/PA, Amanda Tonna/Malta, Josie Dales-JonesUK
Online:: Elizabeth Doud/USA, Rachel Lewindon/AU, Raina Peterson/AU, Violetta Luna/ME and Yumi Umiumare/AU samt Moira Finucane
Projektet er i øvrigt støttet af Statens Kunstfond.
