Ny forening skal drive residens programmet på BIRCA

28/10-18 er Foreningen BIRCA Residency blevet oprettet. Foreningen skal frem over stå for driften af residency programmet på BIRCA – Bækkelund International Residency Center for Artists, der ligger på Bolbyvej 7 i Klemensker. Den stiftende bestyrelse består af 3 lokale folk med relation til kultur og turisme: Formand: Bente Larsen/Forstander Bornholms Højskole, Næstformand Jens Boutrup/Teaterleder Bornholms Teater og Kirsten Lund/Turistguide.

 

Susanne Danig og hendes firma Danig Performing Arts Service har fortsat ejerskab af stedet og skal stå for den daglige drift efter en nærmere aftale med den nye bestyrelse. Hun vil også fortsætte sit arbejde med kursusvirksomhed på stedet.

 

Den nye forening og bestyrelse skal forankrer det ambitiøse BIRCA projekt yderligere, det giver en gruppe sparringspartnere for ledelsen og forhåbentlig god vind til ansøgninger og kunstneriske projekter fremover.

 

I øjeblikket er BIRCA i fuld gang med planlægningen næste års Island Connect projekt, der sker i samarbejde med residens centre på Mallorca og i Kroatien. Desuden arbejdes der på at skabe et nyt Solo-residency program. Og flere kunstnere har allerede nu forespurgt på at bruge stedet til næste år.

 

Samtidig har Danig Performing Arts Service netop fået støtte fra EU til et større projekt, der er under ledelse af det Italienske Ondadurto Teatro – Contact Zones handler om residenser og visning af teaterforestillinger i byrummet. Det kommer alt sammen Bornholmerne til gode næste år.